Ekstremt lunt vejr, har vendt op og ned på elmarkedet. Fra spotpriser omkr. 5-6 kroner, har vi nu dage med stort set gratis strøm.

Vejret den største faktor

Det lune vejr med temperaturer væsentligt over normalen for sæsonen, megen nedbør og en periode med høj vind, har påvirket elpriserne i kraftigt nedadgående retning. Derudover er samtlige forbrugere gået i spare-øvelse, i forhold til at bringe energiforbruget ned, og dette kogt sammen, giver altså voldsomt lave elpriser – fx i morgen fredag 11/11-2022, hvor prisen for DK1 (Jylland og Fyn) vil ligge på bare 1,48 øre/kWh.

Det kan være svært at forstå, hvorfor og hvordan elpriserne time for time kan svinge så voldsomt på nogle få uger. Men her er det igen vejret, vi skal kigge til – for det er ekstremt med det lune vejr vi har i øjeblikket. Spørgsmålet er om vinteren rykker sig længere ud – og måske giver elpriser 2023 højere, end spået i øjeblikket.

Korrelation rykker nordpå

En interessant faktor i øjeblikket er, at korrelationen vi har set indtil nu med de tyske priser, er rykket nordpå, hvor vi altså nu – med det vejr og lunt vejr, vi har i øjeblikket – har priser, der er de samme som i Nordnorge. Både i Danmark og i Sydnorge. Så presset på elpriserne er kommet markant ned, og den store nedbørsmængde og vindproduktion giver altså udslag i lavere elpriser.

Lunt vejr får elpriserne til at rasle ned
Elpriserne i Sydnorge og Danmark rasler ned mod de Nordnorske elpriser fremfor de tyske

Udmelding fra EU

Udover ovenstående, er der i dag også kommet udmelding fra EU, om en nødforordning, der vil gøre det lettere at opstille vedvarende energianlæg i 2023. Hvordan udformningen er præcis, vil tiden vise – men markedet reagerer i hvert fald med at sende især tyske elpriser lidt lavere for næste år. Spørgsmålet er så, om dette måske kommer til at træde i kraft fremfor en decideret max-pris, som før har været taget op på EU-niveau. For med de markante prisfald, vi har oplevet på det sidste, bliver der mindre tilslutning til en sådan aftale.

Ingen kuldefront i sigte

Der er ikke udsigt til hård vinterfrost i Europa og det ser ud til lunt vejr varer ved lidt endnu, og dermed er energimarkederne ikke længere pressede. Naturgaslagrene og LNG-hubs er også bugnende, så den helt store risiko denne vinter for decideret energimangel, ser ud til at være drevet over. De lune temperaturer har fx bevirket, at Tyskland har forbrugt 29% mindre naturgas sammenlignet med samme måned i 2019-2021.

Det bliver spændende at følge elforbruget de næste måneder med dette vejr, og at se, om besparelserne rundt i hjemmene og virksomhederne vil blive vedvarende, eller de nu lavere priser igen får forbruget til at eskalere. Læs evt. denne.

Naturgas også nedad

Naturgasmarkedet har også oplevet bratte fald efter toppen set i august. Bugnende lagre og LNG-skibe ud for Europas kyster, lægger pres på priserne, der også påvirkes af det lune vejr i Europa.