Eltarif og gastarif holdes i ave. Efter anmodning fra klima-, energi- og forsyningsministeren og de mange partier, der i fællesskab for nyligt udrullede vinterhjælpspakken er det besluttet at holde gas- og elforbrugstarifferne på samme niveau i 2023 som i 2022. Gastransporttariffen reduceres samtidig med 13 procent i forhold til niveauet udmeldt i juni.

Eltarif (transportomkostningen på strøm) holdes i ro
Transportomkostningerne på strøm fastholdes alligevel

Det er godt nyt for alle el- og gaskunder i Danmark, der ellers stod til ekstraregninger fra næste år. Energinet havde nemlig 7. september udmeldt stigninger i eltarifferne. De øgede indtægter skulle ifølge Energinet dække den grønne omstilling. Man kan så her efter det er meldt ud, at de varslede stigninger ikke bliver en realitet spørge sig selv om, hvorfor det egentlig i første omgang skal være forbrugerne, der skal drive de øgede omkostninger til det danske elnet især.

Nu forlyder det netop, at de manglende indtægter skal dækkes ind af de øgede flaskehalsindtægter på udlandskablerne. Og DET giver jo mening. Altså at markedet anormale profitter kommer i spil til at dække den grønne omstilling. Og det er jo nærliggende at kigge en tur på de indtægter der i år vil ligge hos mange spekulationsselskaber i energisystemerne.

Gastarifferne også udmeldt til at stige tidligere

Gastarifferne var også udset til at stige – ifølge pressemeddelelse fra Energinet så sent som i sidste uge. Så det tegner lidt et billede af, at Energinet kan være under voldsom politisk pres, men det er da så sandelig også nødvendigt. Gastariffen skulle med den udmelding være steget til 50.57 DKK/kWh/h/year men holdes altså nu på 44,11 DKK/kWh/t/år.

Hvem bør betale de øgede omkostninger til eltarif og gastarif?

Skat på anormale profitter bør i mine øjne netop gå til den øgede omstilling af nettet til at kunne klare de øgede omkostninger ved opstilling af vind- og solenergi. For det er især disse, der øger omkostningerne og kompleksiteten i elnettet og deraf afledt også i gasmarkedet. For vind og sol er nu engang mere ustabilt og uforudsigeligt set i forhold til fx et kernekraftværk eller andre mere stabile energiformer og det er med til at presse øgede omkostninger ind på eltariffen og gastarifferne, da der kræves mere i markederne nu end før.

Energinet standser stigning i eltariffen og gastariffen
Energinet standser stigningerne i eltariffen og gastariffen

”Under alle omstændigheder er det en ekstraordinær stor indregning af indtægter fra udlandsforbindelser, vi gennemfører i 2023. Vi forventer ikke indtægter på dette niveau, når markederne normaliseres, og så vil tarifferne komme til at stige. Der er naturligvis også ekstraordinære omkostninger, men der er også et blivende pres på Energinets omkostninger som følge af den grønne omstilling”

siger Marie Budtz Pedersen, afdelingsleder i Energinet

Måske er der ekstraordinære store stigninger i indtægterne fra udlandsforbindelserne i 2023, som Marie Budtz Pedersen her udtaler – men de øgede omkostninger til eltarif og gastarif bør ikke lægges over på forbrugerne. For det er ene og alene producenterne her i landet, der nyder godt af kablerne til udlandet – og derfor bør de være de rette til at kunne betale regningerne for det.

Første spæde skridt mod mere fair energimarkeder

De øvrige eltarif-udmeldinger om ny producentbetaling med standardiserede tilslutningsbidrag og geografisk differentiering ændres dog ikke. Så det tegner altså til et mere fair elmarked i fremtiden, hvor der betales som fortjent. Jeg tror nemlig forbrugerne fremad vil være en del af løsningen i elmarkedet især, da der her virkelig kan komme fleksibilitet ind, mens vind- og solproducenterne jo altså gerne vil producere, når vinden eller solen er tilstede. Det match mener jeg vi i dag kommer et skridt nærmere med udmeldingerne om en mere fair fordeling af omkostningerne til eltariffen og gastarifferne.

Det er dog også stadig relativt høje omkostninger forbrugerne betaler, for mens elkunderne i 2019 betalte 8,16 øre/kWh i eltarif, bliver den regning i år og altså nu også næste år på 11,23 øre/kWh.

Læs mit indlæg om den omtalte vinterhjælpspakke her: Vinterpakke præsenteret af Folketinget – 23. sep’22

Måske er mit indlæg her også af interesse: El – bedst, billigst kontra bare i stikket