Energikaos? Nedenstående er min markedsrapport som sendes til kunder og interesserede, så snart den er skrevet færdig – den udkommer senere på min hjemmeside, så skriv jer op, såfremt I vil i dialog omkring løsninger til netop jeres virksomhed.

Anbefaling

Jeg ser kæmpe risici den kommende vinter, og især i Q1, når kulden normalt virkelig sætter ind. Lange år fortsat alt for billige, mens prisstigningerne desværre kun er fortsat gennem sommeren. Europa på kanten af energikaos.

Generel kommentar

England som normalt er afhængig af import om vinteren kigger ind i et Frankrig med store kernekraftproblemer ovenpå en sommer med fuld knald på hedebølgerne og Norge der denne uge drøfter mulighed for eksportrestriktioner. I Sverige ulmer utilfredshed med, at de har lave priser og eksporterer til dem, mens vi og Norge som importører dermed får billigt ind og kan ofte sælge videre langt dyrere. Tyskland er i klemme mht russisk gas og generelt er Europa presset på
energisystemerne.

De net-ansvarlige (Energinet i DK) har øjensynligt alle tænkt, at i værste tilfælde, vil man kunne importere – men når alle har tænkt det, ser vi pt ind i et scenarie, der åbenbart ikke er tænkt på i de høje instanser. Energikaos. Ikke at jeg ved dette med 100% sikkerhed – men Energinet ønsker eller kan ikke svare mig på, hvad der vil ske i en situation, hvor vi hverken selv har elproduktionskraft eller kan importere. Det samme høres fra Norge, England m.fl. fra uafhængige markedsobservatører.

Det tyske og engelske elmarked kan følges på eex’ hjemmeside her.

El

Bekymringerne i markedet er kun blevet større. Som skrevet i tidligere kommentarer, Q4 er nu hævet godt op mod Tyskland og 2023 fortsætter en markant raketfart opad.

Elpriser 8. august 2022 - Europa tæt på energikaos
Danske strømpriser 8. august 2022

De længere har holdt sig noget lavere stadig – men ser ud til at overkomme tidligere højeste punkt disse dage sammen med øvrige Europæiske elmarkeder. Kigger man på spotpriserne, er det tydeligt at dage som 8. august, hvor der er lav vind – så er markederne pressede.

priser på srøm august 2022
Forwardpriser på strøm august 2022

Gas

Vi er fortsat fuldstændig i lommen på Rusland, når vi snakker gas. Nord Stream 1 kom ind igen efter vedligehold – med 40% flow ift. normalen – MEN; det tog kun få dage, før Rusland benyttede NS1 til at lægge yderligere finansielt pres på Europa. Nu kører flowet med 20% af normalen – og for fx Tyskland der er dybt afhængig af gas, gør dette virkelig ondt.

Regeringen slukker al lys på bygninger, når det ikke er nødvendigt, og flere Europæiske lande har indført max over, hvor meget aircondition må køle (27°) blandt mange andre tiltag. I Danmark har politikerne i mine øjne hygget sig på ferien – for hvor jeg bor er der fuld knald på vejbelysning så snart solen nærmer sig horisonten mens skoler og børnehaver mm er badet i udebelysning, trods vi har haft sommerferie, hvor der ingen børn har været.

Naturgasprisen er steget kraftigt på TTF i 2022 - endnu mere i Tyskland og Danmark
Naturgasprisen er steget kraftigt de seneste måneder på TTF – endnu mere i Tyskland og Danmark

“Bonus-info” – Energikaos på vej ?

Norge har støttet private husholdninger med 90% af elregningen fra 1. september. Jeg tvivler dog på vi i DK har råd til det samme. Samtidig undersøger de muligheder for at støtte visse erhverv – men det er på tegnebordet/forhandlingsbordet endnu. Kontakt mig gerne.

Om direkte støtte til private og små virksomheder er den rette løsning, er svær at gisne om. Jeg frygter dog, at det blot ender med det samme som før – hjernedødt forbrug og ensidig fokus på vækst. Vi har brug for den grønne omstilling og at rykke noget ved holdningen til det at forbruge energi – for vi har kun én planet. Energikaos er ikke at foretrække, men det lurer tæt på pt.