Aktier eller commodities – begge er finansielle instrumenter til at handle forskellige aktiver såsom virksomheder eller korn og kvæg. Mange af os har på et eller andet tidspunkt i livet berørt aktier. Nogle handler måske hver dag, mens andre vælger den kasse, de finder bedst i samråd med pensionsrådgiveren en gang hvert 5. år.

Aktier er prisen på en virksomhed – et A/S – aktieselskab. Der er afarter, men det hører en anden artikel til. Prisen på aktierne er de penge, man vil betale for at være medejer af selskabet mod at modtage udbytter henad vejen. Derudover køber og sælger mange selvfølgelig aktier med det formål at købe billigt og sælge dyrt. Dermed kan man score en gevinst på at have ejet aktierne i en periode.

Noget Warren Buffet har været mesteren til hele sit liv. Og trods det, bør han og konen stadig i et hus de vist købte i 1960’erne. Han er en stor inspiration for undertegnede – ikke så meget fordi, han om nogen har tjent fantasillioner i løbet af livet, men fordi han har holdt fast i livet og hverdagen gennem handel med aktier. Nok om det – for nu.

Commodities

Noget lignende kan finde sted, når man handler med såkaldte ”commodities” – altså varer. Her kan man også købe fx 1000 tons korn og satse på prisen vil stige, for så på et senere tidspunkt at sælge med profit. Men derfra adskiller handel med commodities sig fra aktier efter min mening. For der er endnu flere ting, der har indflydelse på varehandlen end handlen med aktier.

Aktier eller commodities - Værktøjer eller masseødelæggelsesvåben?
I mange år har elselskaber tjent styrtendes med penge.
Regningen kommer nu – hos forbrugeren

Mens aktier falder og stiger i værdi efter, hvordan virksomheden klarer sig i regnskaberne, hvordan ledelsen og medarbejderne styrer skibet mm, så har stort set alt indflydelse på commosities. Og især el, naturgas og andre energiformer, som jeg her vil berøre. Fx spiller vejret en enorm rolle for prisen på el i Norden, mens vi i øjeblikket ser historiske krigshandlinger, der dagligt sender nye chokbølger gennem naturgasmarkedet.

Energimarkederne

Danmark ligger i Norden, hvor vi har et område dækkende Finland, Sverige, Norge og Danmark – området hedder i elmarkedet ”System-området”. Indenfor dette system er der så forskellige områder – Norge er opdelt i 5 prisområder, mens Danmark kun er opdelt i 2. Til sammenligning er Tyskland fx kun 1 prisområde, mens der i Sverige findes flere prisområder. Både Norge og Sverige har faktisk skiftende antal prisområder.

”Systemprisen” er en fiktiv pris, markedet beregner dagligt for at se, hvad prisen på strøm ville være i hele System-området, såfremt vi ikke havde nogle kabelbegrænsninger – altså overførselskapacitet til strømmen.

Men der er kabelbegrænsninger, så for at finde prisen i de forskellige prisområder, betaler man (eller får et fradrag) oveni Systemprisen en såkaldt ”EPAD” – en ”Electricity Price Area Difference”. Man kan sige, at det er prisen for at få leveret strømmen i fx Jylland/Fyn eller Nordnorge, Sydsverige eller Finland.

Disse EPAD’s er voldsomt påvirket af kablerne landene imellem og kabler mellem de forskellige prisområder. Fx har Danmark flere tusinde MW kabel-forbindelse til Tyskland, mens vi ”kun” har et 600 MW-kabel fra Sjælland til Fyn.

En af de største prisdrivere i den nuværende energikrise og specielt på strøm i Norden, er altså disse kabler. For de er udbygget i vildskab gennem tiden, og næste år får Jylland yderligere et kabel til England og 1000 MW mere til Tyskland. Humlen ved dette er, at England og Tyskland er prisområder, der både historisk og nu ligger over Danmark. Spændet er dog voldsomt mindsket de senere år, især efter 2019, hvor Jylland også fik kabel til Holland.

Det er det vi mærker nu, og som markedet prissætter til at blive endnu dyrere i månederne og årene fremover.

atomkraft giver lav co2-udledning
Atomkraft giver lav CO2-udledning

For at gøre ondt værre, så fik Norge kabel til England i oktober 2021, og dermed har vi altså store motorveje ud af de nordiske lande til højere prisområder, mens vi kæmper for at kunne stille nok produktion op. Samtidig kræves det politisk (eller måske populistisk), at Tyskland slukker for atomkraftværker fra 1. januar 2023.

Krigen i Ukraine presser hele Europa

Den nuværende krig i Ukraine har yderligere antændt bålet og med det er gaspriserne stukket helt af. Nord Steam 1, der kom retur i sidste uge, spås at falde til 20% af normal kapacitet nu, efter Rusland øjensynligt benytter det til nærmest afpresning af Europa. Måske ikke med missiler, men så med en priskrig, hvor vi pt står som taberen.

For Putin har gas, kul, olie osv. Og Rusland og andre ikke-vestlige lande er fuldstændig ligeglade med grøn, rød, lilla eller sort energi. Og samtidig har de via gaspriserne fået os til at elektrificere enormt meget på meget kort tid. Med varmepumper, der kan erstatte naturgassen i hjemmene rundt omkring. Det er et skridt i den grønnere retning, men kan også være en sovepude. For nok har den private forbruger skiftet gasfyret ud med en varmepumpe – men når elpriserne stiger så markant, som de fortsat gør, vil der altså ikke være en besparelse i sigte for forbrugeren. Måske i forhold til gasfyret, men ikke i forhold til tidligere.

Så økonomisk bør man stramme selen ind – det har jeg plæderet for længe. Det er dog svært, når en del energiselskaber til diverse medier, fortæller som eksperter, at de tror prisen på energi skal nedad.

Vind og vejr har utrolig stor indflydelse på prisen her i norden. Men vand-lagrene er slunkne i Sydnorge og selvom vi har en sommerperiode i øjeblikket med høj vind, slukkes møllerne fordi Tyskland har interne kabelbegrænsninger, og ringer til DK og får stoppet vores møller. Fordi de politisk har bundet nogle aftaler sammen, der gør de ikke kan slukke for egne møller.

Men det er helt sort, at vi smider grøn strøm i skraldespanden midt i en krig på Europæisk grund. OG hr og fru Danmark samt danske virksomheder har betalt og betaler PSO-afgift for at støtte den grønne omstilling. I øjeblikket er det dog så enormt skævvredet, hvor meget vindmølleproducenterne fx tjener på de galopperende energipriser, mens forbrugerne efterlades af energiselskaberne på variable priser.

Forward-markeder

Strøm og naturgas handles ud i fremtiden (futures, forwards eller optioner). Op til mange år. Normalen er 5 år på strøm + indeværende år, men med PPA-aftaler er 10 år ikke unormalt. Men energiselskaber har siden februar suspenderet at sælge til faste priser. De smadrer den danske konkurrenceevne, sender folk på gaden og virksomheder tæt på konkurs.

Desværre er energimarkederne sådan skruet sammen, at forbrugeren ser regningen for sent. For strøm forbrugt i juli ser man først en måned eller mere senere. Naturgas afregnes også typisk i forhold til allerede forbrugt energi. Ofte er det tilmed på a’conto, hvor man så har forudbetalt en mængde energi, men altså først senere får en opdatering af a’conto-prisen.

Gasperiser Holland
TTF naturgaspriser Holland juli 2022

Så man har tilbøjelighed til at kigge på regningen og tænke at det er steget – men ser ikke de faktiske priser på det tidspunkt man står med regningen i hånden. Kun de historiske. Og priserne fremad er markant højere end hidtil, og stiger dagligt efter Rusland og Nord Stream 1-problematikken er eksploderet. Aktier handles bredt, men faktisk kunne et blik på energipriserne betyde endnu mere end selv store gevinster på aktiemarkederne.

Aktier eller commodities

Aktier eller commodities er ens ved, at der er forskellige strategier til at håndtere disse svingninger, men som minimum bør man sikre sig, at man rent faktisk er klar over, hvilke omkostninger man har i virksomheden. Hvad strømmen forbrugt i dag rent faktisk koster. For når man kigger om 3 måneder, er det altså for sent at gå til ens egne kunder og bede om ekstra betaling.

Når energiselskabets sælgere kigger forbi til det årlige kundemøde, så vær kritisk. Har de kun variable priser i kufferten, bør I afbryde mødet. For så er det ikke rådgivning, men et decideret salgsmøde, hvor sælgeren desværre er låst på hænder og fødder, samtidig med han/hun altså gerne vil kunne sætte brød på bordet i egen husstand.

Man kan ikke klandre sælgerne for at sælge, det de har i kufferten – det er længere oppe problemerne opstår. Ved manglende forståelse hos ledelser, der mange år har hvilet på laurbærrene, fordi energimarkederne herhjemme har haft lavprioritet hos landets virksomheder og private. For selve energiprisen var kun få procent af den samlede regning efter afgifter, moms osv. Det har dog ændret sig markant.

At energiselskaberne ikke sælger el til faste priser svarer til de har nedlagt realkreditobligationsmarkedet. Så private såvel som virksomheder kun kan vælge de mest risikable produkter på hylden. Det passer sikkert godt til mange, mens andre vil sove bedre, såfremt der er en anelse sikkerhed i budgetterne.

energiregningen og fordelingen mellem pris og afgifter
Sådan er den endelige regning på el og gas sat sammen

Masseødelæggelsesvåben – eller håndterbare instrumenter?

Warren Buffet udtalte på et tidspunkt, at finansielle instrumenter er masseødelæggelsesvåben. Det må siges at blive virkelighed i øjeblikket, for energiselskaberne har reelt set sat markedskræfterne ud af funktion. De har sat kunden udenfor døren, lukket ned for kundens muligheder og mens skummer producenter fløden.

Midt i en krig på Europæisk grund. Måske er det risikostyring, der har manglet nok af, eller en ledelse, der måske ikke har forstået alvoren for samfundet med de opgaver de har haft. Det vi ser i øjeblikket er i hvert fald ikke godt for hele samfundet. Det er ødelæggende, og desværre mærker jeg dagligt, hvordan det ikke er nået helt ind i forståelsen hos den almindelige danske forbruger – om det så er virksomheder eller de private.

Der skal ske noget. Meget snart. Ellers kigger vi ind i en potentiel nedsmeltning af de finansielle markeder rundt i verden. For finansielle markeder kan ikke køre rundt, såfremt hele købssiden af et marked sendes i afgrunden. Der skal to til tango, og der skal to til at løse de problemer vi står overfor i energimarkederne. Det løses ikke ved at stikke hovedet i sandet, fordi de øverste ikke forstår alvoren.

“Derivatives are weapons of mass destruction”

Warren Buffet (link)

Elprisen for resten af 2022 er nu 5 kroner,-

Naturgasprisen for resten af 2022 er nu 28 kroner,-

Læs hvordan elprisen er skruet sammen HER, eller hvordan gasprisen beregnes, når den er landet hos jer som en regning HER.