Energy Supply – Ny dansk energimægler i sit første opkøb

28. juni 2022 skrev Energy Supply om mit opkøb af Go2Green Energy ApS. Som energimægler og virksomhedsrådgiver var matchet mellem Go2Green Energy ApS og min tankegang om eksisterende kunder og mit arbejde for danske virksomheder udi uvildig rådgivning omkring energi som fod i hose.

Ny dansk energimægler i sit første opkøb - artikel i Energy Supply om køb af Go2Green Energy ApS
Jeg købte Go2Green Energy ApS af Anders Olsen og Camilla Fenneberg

“Jeg er ydmyg over henvendelsen fra Camilla og Anders (tidl. ejere af Go2Green Energy, red.) og begge parter ser det som et perfekt match. De fandt ligesom jeg en passion i at være kundernes forhandlingsstyrke i forbindelse med køb af energi – i nogle meget krævende markeder. Jeg fortsætter med at kæmpe for netop dét, og med Go2Green Energy ApS, har jeg fået endnu flere stærke redskaber”

– siger Mogens Pilgaard Sørensen til Energy Supply

Gode synergier

Med mit mål om at komme tættere på kunderne i mps-solutions, er opkøbet af Go2Green Energy ApS et sted at springe over gærdet, hvor en del arbejde allerede er gjort. I Go2Green Energy ApS er nemlig allerede redskaber, jeg kan benytte i udbudssituationer omkring spotpriser og også den mere grønne vinkel.

Det var et fælles mål at finde den bedste løsning for kunderne i forbindelse med overtagelsen, og jeg var stolt over henvendelsen, da de havde brugt en del tid på at finde den rette til at overtage selskabet. Og så prøver jeg også at være direktør, da det jo er et ApS.

“Vi har brugt en del tid på at finde den rette overtager af vores virksomhed, da vi har fået et meget tæt forhold til flere af kunderne. Det var vigtigt vi fandt en til at overtage, som vi føler har samme passion som os i forhold til kunderne”

– siger Anders Olsen, medstifter og økonomidirektør i Go2Green Energy ApS

Jeg overtog Go2Green Energy ApS 22. juni 2022. Læs artiklen hos Energy Supply her.

Læs også om opkøbet fra en artikel i Midtjyllands Avis her på mja.dk.

Og kontakt mig gerne for at høre mere.

Lokal energimægler høster kunder

Salling Avis bringer artikel